Skolens fotoalbum

15-08-2016
Tirsdag og onsdag i ugen med første skoledag om torsdagen var 40 af sfo'ens børn rykket ud i spejderhytten i Bagterp. Her stod den på mad fra mål, snitning, hulebyggeri og anden udeleg. Selvom det til tider regnede, var der ingen sure miner - tværtimod
28-06-2016
40 elever fra 1.-3. klasse tilbragte tre dage på koloni i Tversted i første uge af sommerferien.
28-06-2016
40 elever fra 1.-3. klasse tilbragte tre dage på koloni i Tversted i første uge af sommerferien.
27-06-2016
23-06-2016
25 af vores strygerspillende elever fra 3.-5. klasse var fra den 15.-19. juni på tur til Göteborg sammen med tre lærere for at deltage i Side By Side, en international musikcamp for børn under ledelse af Göteborgs Symfoniorkester. Turen kulminerede lørdag kl. 15, hvor HPR-eleverne var del af et 650-mand stort orkester og kor, som gav koncert. Forud for koncerten havde eleverne knoklet fra morgen til aften i flere dage sammen med de professionelle musikere fra Göteborgs Symfoniorkester for at få alle detaljer på plads. Og det var derfor ikke noget problem, at få børnene i seng i ordentlig tid om aftenen; de gik simpelthen omkuld i deres soveposer lige efter maden. Turen var et samarbejde med Hjørring Musiske Skole, og fra Hjørring deltog desuden Lundergårdskolen, som vi fulgtes med derover. Vi siger tak for en rigtig god tur og håber, de ømme fingre er ved at være klar til brug igen :D
10-06-2016
For de børn, der efter skole modtager musikundervisning her på skolen i samarbejde med Den musiske skole i Hjørring, er årets sommerkoncerter i går aftes og igen i aften noget helt specielt. Her kulminerer årets musikundervisning nemlig med optrædener, hvor de får lov at vise deres nærmeste, hvad de har lært. Alt sammen under ledelse af Jörg med hjælp fra de musikundervisere, der er tilknyttet fra Den musiske skole. Billederne her er fra i går aftes, hvor der var fokus på kor og guitar, mens der i aften vil være strygere og klaver på programmet. Stemningen var afslappet, men også tilpas formel i festsalen, der blev oplyst af en smuk aftensol det meste af koncerten. Børnene høstede fortjent bifald for deres musiske talent og mod til at stille sig op foran den store forsamling.
21-04-2016
Billeder fra 8. klassernes årlige prom onsdag den 20. april 2016. Del 1
21-04-2016
Billeder fra 8. klassernes årlige prom onsdag den 20. april 2016. Del 2
21-04-2016
Billeder fra 8. klassernes årlige prom onsdag den 20. april 2016. Del 3
01-04-2016
Før-skole-start på HPR fredag d. 1. april 2016
17-03-2016
Der stod Peter Pan og Ønskeøen på plakaten, da 3. klasserne foldede sig ud på de skrå brædder i årets forestilling. Billederne her er fra generalprøven, som høstede stort bifald fra resten af indskolingens elever, der var publikum.
01-03-2016
Billeder sendt hjem af 10. klasserne fra deres studietur i Gambia februar 2016
19-02-2016
Torsdag d. 18. februar 2016 om aftenen havde 2. klasserne et brag af en gallafest i SFO'en. Der var glamour og godt humør over hele linjen, og der blev danset til den helt store guldmedalje, efter de smukke par havde nydt deres pizza sammen ved de smukt pyntede borde.
16-02-2016
Der var spænding og glæde både i omklædningen før samt under selve forestillingen, da 1. klasserne diskede op med en fuldstændig fortryllende, fantastisk og fænomenal cirkusforestilling for de kommende førstartere torsdag d. 11/2-2016. De stærke mænd, klovne, tryllekunstnere, akrobater, jonglører, heste, domptører og fakirer gav alt, hvad de havde i sig, Og da forestillingen var omme, kunne de høste et velfortjent bifald fra det begejstrede publikum. Godt gået, unger!
09-02-2016
Festlig fastelavn for indskolingen med efterfølgende fastelavnsboller i klasserne. Børnene var ikke alene fantastisk klædt ud, de var også hamrende gode til at slå katten af tønden! Først var det 0. og 1. klasserne, der fik lov at gå til den i festsalen, og bagefter blev de store børn fra 2. og 3. klassernes tur. Ud over kattekonger og -dronninger, blev også de bedste udklædninger kåret og præmieret med diplomer.
11-12-2015
11-09-2015
19-08-2014
26-06-2014
11-04-2014
Skolefesten 10. april 2014 - "En rejse gennem H.C. Andersens eventyr" 3.A og 3.B opførte i går aftes deres teaterforestilling "En rejse gennem H.C. Andersens eventyr". Forestillingen var skrevet af Hjørring Private Realskoles egen lærer, Christina Munk Hansen, i samarbejde med tidligere lærer, Jytte Grønborg. Da stykket blev opført i anledning af skolefesten, var temaet selvfølgelig, som titlen også indikerer, H.C. Andersen. Forestillingen var baseret på en god blanding af den kendte forfatters eventyr - blandt andet indgik Klods Hans, Prinsessen på ærten og Hyrdinden og skorstensfejeren. Alle eleverne gjorde et fantastisk job på scenen, hvor de var akkompagneret af flot musik lavet særligt til forestillingen. Det var lærer, Jörg Brüning, der skrev musikken, mens dygtige elever fra 6.-9.klasse opførte den. Alt i alt var forestillingen en succes - og en særlig tak bør derfor gå ud til de mange forældre, som gjorde det muligt ved at hjælpe med både kulisser og kostumer.
18-12-2013
Traditionen tro har vi i denne uge haft tre P.fagsdage i indskolingen. Børnene har forberedt deres julefrokost sammen med pædagogerne. Der er lavet bordpynt, lavet leverpostej og frikadeller og 2.klasserne har lavet krybbespil. Det har været nogle rigtig hyggelige dage. I dag onsdag den 18. december, har vi så nydt den dejlige frokost. Der var pyntet borde og dækket op, både på Torvet, i Billedkunst og i Førstart. Carl fra 2.A spillede sammen med sin mor, - rigtig flot! Ellers har Jörg sørget for musik til maden. Børnene hyggede sig, og eftermiddagen er gået med at se julefilm og spise rester. Venlig hilsen Vibeke Bak Jensen
13-12-2013
13-12-2013
Skolens 9. og 10. klasser afholdt i dag Jule Cup i Vendiahallen, hvor der blev dystet i hockey, futsal og høvdingebold, og hvor eleverne havde klædt sig festligt ud.
17-09-2013
Lørdag den 14. september mødte 20 friske HPR-elever fra 3. og 4. klassetrin op i museumshaven for at få undervisning i middelalderdanse i forbindelse med Stygge Krumpen Dagene i Hjørring. Søndag den 15. september gav eleverne en fornem opvisning af de tre danse de havde lært for tilskuerne til middelaldermarkedet. En rigtig god og hyggelig oplevelse for små og store.
27-08-2013
9. klasserne var 26.08.13 i Hirtshals, hvor de undersøgte biotoper ved kysten.
28-06-2013
Onsdag den 26. juni 2013 afholdt HPR dimission for skolens afgangselever i 9.ABCDE og 10.AB.
30-05-2013
Afgangsklasserne fejrede i dag sidste skoledag på HPR Vore afgangselever 9. og 10. klasse startede dagen med morgenbord i private hjem og enkelte her på skolen i eget klasselokale. Tradtionen tro, startede årets fodboldkamp på Hjørring Stadion, hvor afgangseleverne dystede mod lærerne. Igen år blev det to meget tætte og flotte kampe, hvor lærerne spillede lige op med 10. klasserne og derefter led et knebent nederlag på 0-1 til 9. klasserne. Lærerne tog godt og grundigt revanche i tovtrækningskonkurrencen, som de efterhånden har for vane at vinde. Kampene blev ledet af overdommer Jette Nørgård fra speakerrummet, en præstation lærerne godt kan være tilfredse med. Efter årets dyst på Hjørring Stadion, som sikkert blev den sidste i denne omgang, idet der skal etableres et nyt Stadion på Femhøje, drog elever og lærere mod skolens gymnastiksal. Her præsenterede afgangseleverne en velforberedt revy, hvor der de enkelte lærere blev parodieret til stor morskab for alle, og efterfølgende overrakte eleverne gaver til deres lærere. Der skal fra kontoret lyde en stor tak til afgangseleverne for en fantastisk festdag med elever udklædt i flotte kostymer og en særdeles gedigen opførsel. Henrik Frand-Madsen
28-05-2013
Tirsdag den 28. maj afholdt mellemtrinnet turnering i høvdingebold i skolens to gymnastiksale. Mange af eleverne var klædt festligt ud, og alle elever kæmpede ivrigt for at undgå høvdingebolden - og for at få ram på rivalerne! Det var et par tempofyldte og sjove timer.
09-08-2012
Sommercamp afholdt i Hjørring i uge 31.
08-08-2012
Sommercamp i uge 31
24-04-2012
Lærer Lotte Horne og eleverne i 8.C brugte en del af tirsdagen i fagugen i uge 17 på at kigge nærmere på insekter.
18-01-2012
Genåbningsfest i Læsehulen den 16. januar 2012.
20-12-2011
Billeder fra årets fine julekoncert på HPR.
09-12-2011
4. klassernes Lucia-optog fredag den 9. december 2011
28-10-2011
27-09-2010
Freds- og konfliktspil i 10.kl. 10. klasserne har onsdag d. 22.9 haft besøg af presseofficer hos logistiktropperne, John H. Knudsen fra Aalborg kaserne og en tidligere udsendt soldat, Martin,som blev såret under sin udsendelse til Afghanistan. Dagen forløb med et spil, som hed freds- og konfliktspillet, som gik ud på, at vi blev delt i fem grupper, som hver fik et land. Vi skulle kæmpe for vores land både på indenrigs- og udenrigsområdet mht. militær, sundhed, infrastruktur, sundhed osv. Landene kunne forhandle med hinanden og lave alliancer. Vi var alle meget engagerede, og det var rigtigt sjovt at prøve at sætte sig ind i, hvordan det faktisk foregår ude i virkelighedens verden - eller i hvert til fælde noget lignende. Det var helt klart en anderledes og god måde at lære om magtfordeling, international politik osv., fordi vi selv skulle arbejde "på en sag" og ikke bare læse om det i en bog. En rigtig god dag. Her er nogle udsagn fra 10’ere: Søren Aggebo 10.A: "Det er sjovt. Jeg elsker spil. Det er anderledes end al anden undervisning." Laura Thomsen 10.A: "Svært i begyndelsen, men sjovt og lærerigt." Emil Møller Jensen 10.A: "Sjovt. Det har været en anden type skoledag! Spændende og udbytterigt." Skrevet af Mathilde Bundgaard og Thea Houmann 10.A
28-06-2010
Skolen holdt fælles afslutning for 0.-7.kl. i gymnastiksalen og sang feriesangen.
20-06-2010
50 års jubilæum på HPR for tidligere elever fra Østre skole
15-06-2010
Indianeraktivitet for bhkl. og 1. kl.
06-06-2010
Billeder fra jubilæum med tidl. HPR-elever dimenteret i 1977
06-06-2010
HPR deltog også i år med et stort skolehold. Vi havde i år det næststørste hold, kun overgået af Bagterp-Rakkeby skolecentret med ganske få elever. Vibeke Bak-Jensen og Charlotte Jensen fra skolens SFO stod for koordineringen af tilmeldingen. Tak til Jer begge to for det store arbejde. Tak til de mange løbere fra HPR – og de fine tider elever, forældre og personale kom hjem med. Der skal også lyde en tak til vore sponsorer omkring Grundlovsløbet. Krogh Andersen havde i år fabrikeret et banner med HPRs slogan i den grønne farve, som var opstillet ved vores mødested på Sct. Olai Plads. SPAR-købmanden i Skallerup klit holdt med en trailer og stod for forfriskning og frugt efter løbet. Bedste HPR-pige under 12 år: 6 km - Cecillie Riis Christiansen Tid - 0:30:44 Bedste HPR-dreng under 12 år: 6 km - Kasper Juul Clausen Tid - 0:24:49 - 10 km- Philip Kidmose Henriksen Tid - 0:49:32 Bedste HPR-pige mellem 13-17 år: 6 km - Emma Hvid Jacobsen Tid - 0:28:11 - 10 km - Nanna Schütz Tid - 0:56:08 Bedste HPR-dreng mellem 13-17 år: 6 km. - Jonas Ørnbøl Pedersen - Tid - 0:22:26 - 10 km - Martin Isbak Tid - 0:41:00
27-05-2010
Afgangsklasserne fejrer sidste skoledag Eleverne i 9. og 10. klasse vågnede tidligt i morges, da en spændende dag var i vente. De unge mennesker har denne morgen uden tvivl brugt ekstra tid foran spejlet på badeværelset, for håret, krigsmalingen og outfittet skal jo være helt perfekt på en dag som denne. Længe før ringetid kl. 8.00 mødte eleverne op i skolegården på HPR for at være sikre på at være klar til dagens program. Nogle klasser valgte at spise morgenmaden på skolen, mens andre klasser indtog morgenmaden privat hos en klassekammerat sammen med klassens lærere. Derfor ankom de sidste umiddelbart før kl. 9.00 til Hjørring Stadion, hvor det store slag mellem elever og lærere skulle stå - hvem skulle stå tilbage med sejren, æren og frem for alt håneretten efter en omgang af noget, der ligner fodbold, samt tovtrækning. Kampene på Hjørring stadion endte i år uafgjort i tovtrækning og "fodboldkampen" var der delte meninger om. Efter lærernes overbevisning gik de sejrrigt ud af opgøret. Det skal lige siges, at lærerne i år selv havde valgt dommeren blandt sine spillere. Dog var der nogle af skolens yngre, men kvikke elever, der bemærkede, at eleverne faktisk scorede flere mål, end hvad der kan tælles på en hånd. Efter de fysiske udfoldelser samledes afgangsklasserne med lærerne i skolens gymnastiksal, hvor eleverne klassevis præsenterede forskellige revynumre under ledelse af Anders Karsten Christensen. Eleverne formåede på god og humoristisk vis at male et karikaturbillede af lærernes daglige virke igennem sang og skuespil. Herefter drog eleverne i optog mod Folkeparken, hvor afgangselevernes sidste skoledag fortsatte sammen med kommunens øvrige afgangselever.
07-05-2010
Indskolingen har haft besøg af forfatter Peter Mouritzen, som læste højt af sine billedbøger.
30-04-2010
Elever har i dag fejret fødselsdagen med kagemand og fødselsdagssang i skolegården, og i eftermiddag vil lærerne samles på lærerværelset og fejre fødselaren.
26-04-2010
Lærerne Lotte Horne og Arne Bang vil i år forestår fortræningen til årets Grundlovsløb, der jo finder sted lørdag den 5. juni 2010.
08-04-2010
Skolefest 0. kl. - 6. kl. 2010 & skuespil 3. kl.
25-03-2010
Billederne er fra talentshowet på skolebiblioteket den 22-26 marts 2010
19-02-2010
Fastelavnsfest for indskolingen afholdt fredag den 19. februar 2010 i F-huset.
09-02-2010
Bestyrelsesmedlem Torben Stampe Henningsen sætter streamer på bagruden, ved PR-udvalgets Event lørdag den 6. februar. De uddelte steamers bærer skolens nye slogan "HPR- liv, glæde og fremtid". Der blev uddelt 48 stremaers denne lørdag. Målet er, at der skal køre 100 biler rundt i Hjørring med HPR-steamer her i foråret. Forældrene kan ved henvendelse til skolen få udleveret en steamer til bagruden. Bestyrelsens PR-udvalg består af Torben Stampe Henningsen, Jan Falberg og Henrik Frand-Madsen
16-01-2010
Skolens 4,. 5. og 6. klasser har fredag den 15. januar været på kælketur i Hjørring Bjerge.
22-12-2009
De pyntede lokaler, duften af pebernødder, børn med nissehuer, julemusik og almindelig god stemning fortæller, at julen nærmer sig. Tirsdag den 22. december er sidste skoledag på HPR inden jul. Den 22.12. møder alle elever kl. 8.10 i skolens gymnastiksal. Efter den fælles morgensamling er der julehygge i klasserne, hvor man slutter med oprydning. Vi går fra skolen ca. kl. 9.45 op til Sct. Catharinæ kirke. Kl. 10.15 er der afslutning i kirken. Her skal alle elever være med, og forældre er også vel-komne.
21-12-2009
De yngste HPR-elever brugte fredagen inden jul til den traditionsrige store julefrokost på torvet i F-huset. Eleverne havde i forskellige work-shops i løbet af ugen selv stået for tilberedning af maden til julefrokosten. Der var fremstillet hjemmelavet leverpostej, frikadeller og medisterpølse. Desserten til julefrokosten var i år risalamande med mandelgave til en elev i hver klasse. Børnene spiste med stor iver og begejstring julefrokosten samtidig med, at lærerne og pædagogerne i indskolingen under frokosten stod for serveringen. Musiklærer Jörg Brüning havde ved dagens lejlighed fundet guitaren frem og sørgede for, at alle børn og voksne igennem fællessang kom i julestemning. Dagen blev sluttet af med, at eleverne i de to første klasser opførte et krybbespil for de øvrige børn i indskolingen, hvor Elsebeth Mouritsen/Anette Larsen stod for instruktionen og Eva Østergaard for musikken og korsang. De små skuespillere levede sig ind i rollerne, så der næsten ikke var et øje tørt.
21-12-2009
Elever fra 1. klasserne opfører krybbespil
21-12-2009
Julekoncert på HPR den 10/12-2009. Børn fra 1. til 7. klasse deltog.
20-12-2009
Fredag den 18. december dystede knap 150 elever i forskellige turneringer i Vendiahallen. Der blev blandt andet spillet basketball og floorball. Desuden var der konkurrencer omkring bedste udklædning og bedste heppekor. Der var igennem hele dagen fest og højt humør i Vendiahallen, hvor en stor del af de deltagende elever mødte op, og var udklædt lige fra "storbonde i gummistøvler " til små nissepiger. Lærerne guidede eleverne igennem de forskellige turneringer og konkurrencer, hvor der var spurtpræmier til eleverne for alternative præstationer. Der skal lyde en stor tak til de forretningsdrivende i Hjørring, idet de i ugen op til HPRs Jule-Cup havde været i det store gavehumør, idet der var sponsoreret over 100 gaver til arrangementet.
10-12-2009
Tirsdag den 8. december opførte skolens valghold på 39 elever musicalen "To be or not Tobias" godt skrevet og instrueret af Inge Stendys, Dorte Mørch og Rita Grønkjær samt med kyndig lys- og lydsætning af lærer René Hesselholt. Der var ca. 160 tilskuere til det flotte stykke, der kort sagt "sad lige i skabet". En stor tak til eleverne og deres instruktører for en flot oplevelse! Henrik Frand-Madsen
08-12-2009
3.a, 3. b og 6.a har gennem det sidste stykke tid arbejdet med emnet ”Klima”. I forbindelse med FN’s klimatopmøde har klasserne fået 100 træer pr. klasse, som de onsdag d. 2/12 var ude at plante. Formålet har været at vise børnene, at de selv kan gøre noget aktivt for at komme klimaforandringerne i møde – og samtidig sætte fokus på, at træplantning, bæredygtigt skovbrug og brug af træ er en del af løsningen på klimaproblemet. Vi kan alle sammen gøre noget for at komme klimaforandringerne i møde. At plante træer kan være det første skridt.
30-11-2009
"Jul på biblioteket" Billeder til artikel, som er skrevet om skolebiblioteket på HpR, og som bringes i tidsskriftet Børn og Bøger.
17-11-2009
Billeder fra hjemmesidens forside
29-10-2009
Billeder taget en smuk efterårsdag i Oktober 2009
22-10-2009
HPR på talentcamp 2009